STRATEGISK KOMMUNIKATION
Strategisk kommunikation handler om at skære ind til kernen. Om at forstå både det, man kommer fra, og det, man skal bevæge sig ind i.
Min tilgang bevæger sig i to retninger: indefra og ud & udefra og ind.
- Den ene retning begynder inde i brandet. I identiteten, værdierne, kulturen og det, man grundlæggende ønsker at stå for. Her handler strategien om at finde det, brandet er, og omsætte det til en tydelig fortælling, tone og form.
- Den anden begynder ude i verden omkring brandet. I mennesker, adfærd, kultur, kontekst og de platforme, hvor kommunikationen skal leve. Her handler strategien om at forstå, hvad der optager mennesker, og finde det sted, hvor brandets fortælling bliver relevant.
Det er i spændingsfeltet mellem de to, at strategien opstår og kommunikationen bliver vigtig.
De to retninger kan ikke stå alene.
En stærk brandfortælling uden blik for verden, risikerer at blive indadvendt eller uinteressant. Kommunikation, der kun følger mennesker og platforme, risikerer at miste sin identitet. Det interessante opstår i mødet mellem de to retninger. Her mødes brandets kerne med menneskers virkelighed. Identitet med relevans. Strategi med intuition. Det, brandet vil sige, med det, mennesker faktisk vil høre.
Den strategiske proces er ikke en lige linje fra strategi til færdig løsning. Den bevæger sig frem og tilbage mellem indefra og ud & udefra og ind.
WHAT’S THE FUSS ABOUT?
FUSS er mit kompas, ikke en lineær proces
Forståelsen bevæger sig både indefra og ud & udefra og ind. Brandets kerne møder menneskers virkelighed, og herfra udforskes, skabes og skærpes kommunikationen.
FORSTÅ
Find kernen. Forstå brandet, menneskene og den kontekst, kommunikationen skal leve i.
UDFORSK
Undersøg mulighederne. Stil spørgsmål, find spændinger, perspektiver og det uventede.
SKAB
Omsæt indsigter til idéer. Giv strategien form gennem fortælling, ord og visuelle greb.
SKÆRP
Test, vurder og forfin. Fjern det overflødige, styrk det væsentlige og sørg for, at kommunikationen står klart.

FUSS er det kompas, jeg navigerer efter. Ikke som en fast rækkefølge, men som en tilgang, der hele tiden kan skifte retning. Et første strategisk greb kan udfordre forståelsen af målgruppen. En målgruppeindsigt kan ændre fortællingen. Når en form får en farve, forstås brandets identitet på en ny måde. En test kan fejle og føre tilbage til tegnebrættet. Det er netop bevægelsen, der er vigtig.
Forståelsen af målgrupper, digitale adfærdsmønstre og platformenes logikker er en integreret del af arbejdet. De er hele tiden i udvikling og ændrer samtidig den måde, vi kommunikerer på. Derfor må strategien kunne bevæge sig med dem uden at miste brandets kerne.
A WORK IN PROCESS
Når jeg kender de store linjer, både for brandet og platformene, bliver det lettere at være kreativ, fordi jeg ved, hvad jeg kan bøje, og hvad der skal stå fast. Det giver mig en frihed, der ikke er løs, men fokuseret. En kreativitet, der ikke flyder ud, men folder sig ud. Rammerne gør det muligt at være modig, fordi jeg ved, hvor kanten er.
Det er her, min proces bliver personlig. Jeg arbejder ikke med regler, men med resonans. Jeg lytter efter den tone, der ligger under alt det, der skal kommunikeres. Jeg mærker, hvornår den har puls. Den lille vibration, der afslører, hvad fortællingen vil være, hvis den får plads. Retorikken hjælper med at finde den stemme, der både er tro mod brandet og mod det menneskelige i kommunikationen. Ordene skal ikke bare sige noget. De skal føles som noget. Den visuelle fortælling er som en skygge. Billederne opstår ofte, som ordene bevæger sig. Tempoet kan mærkes, før det er tydeligt, hvad der skal klippes. Kompositionerne skal ikke bare være pæne, men skabe bevægelse. Friktion, kontraster og det uventede er ofte det, der får mennesker til at stoppe op. Kommunikation skal ikke bare glide forbi. Den skal hænge fast
Jeg ved, at kreativitet ikke opstår i et tomt rum, men i et rum med struktur, retning, inspiration og identitet. Når de elementer er på plads, kan jeg skabe fortællinger, der både er skarpe og levende. Jeg arbejder iterativt. Prøver ting af, forkaster, bygger op igen. Skriver, skitserer, visualiserer. Lader intuitionen komme, når strukturen er på plads.
Stærk kommunikation opstår sjældent i første hug. Den skal have tid til at finde sin rytme. Den er levende. Den fortsætter, folder sig ud, vender tilbage, bliver bedre.
